Vi har nogle fantastiske faste arrangementer på Eforen, særlig om torsdagen!

Ølbanko!

Den første torsdag om måneden holder vi Banko aften.
Her kan man købe maks. 5 plader. Den første plade koster 10 kr.- og hver efterfølgende 5 kr.-
Der vil blive spillet flere gange til fuld plade og gevinsterne består af drikkevarer fra baren.

Eforquiz!

Den anden og fjerde torsdag i måneden afholdes Quiz

Quizzen indeholder af 9 kategorier, hvoraf flere er gæstekategorier.
Hver kategori består af 5 spørgsmål, hvor ét af disse vil være et musik/film spørgsmål. Efter de 9 kategorier kommer et ”tættest på” spørgsmål, hvor point uddeles efter hvilket hold kom nærmest det rigtige svar.

Det er gratis at deltage og hvert hold må maks. bestå af 6 mennesker.
Der uddeles præmier for 1., 2. og 3. pladsen, samt næstsidste præmie.

Det er muligt at bidrage med gæstekategorier ved henvendelse til vores quizmastere.

Vi afholder Quizliga i forbindelse med quizzerne. Dette betyder at de point man modtager ved hver quiz bliver løbende sammenlagt og fremvist ved hvor quiz. Ligaen går fra Sankt Hans festen hvert år og der uddeles præmier til 1., 2. og 3. pladsen ved festen. 

Ølmeterturnering!

Vi afholder ølmeterturnering, som løber fra Sankt Hans festen hvert år.
En ølmeter består af 11 fadøl af 0,4 l. og man modtager en streg på ølmetertavlen
ved køb af en meter. Det hold som har flest streger ved festen vinder og derefter starter turneringen om igen.
Det er ikke relevant hvilken øl man drikker meter i og der er ingen begrænsning for antal deltagere på et hold.
Spild eller sjusk med øl vil blive straffet af bartenderne.
Ved eventuelle klager eller spørgsmål kan man henvende sig i baren.

Sankt Hans fest

Der afholdes hvert år Sankt Hans fest på Eforen d. 23. juni.
Festen arrangeres af Kollegianerrådet i samarbejde med KIF og Studenterhus Århus.

Vi starter med bål i universitetsparken og båltaler, samt sang.
Derefter bliver præmierne overrakt til vindere af ølmeterturneringen og quizligaen på Eforen.
Eforen har åbent hele aftenen og derudover har øltelte åbent på pladsen omkring baren.

Mere information og program kan findes www.koll.au.dk


Kapsejlads

Vi holder ekstra åbent ved Kapsejlads!

Eforen på Facebook

Seneste billeder